Rødding Fri Fag- og Efterskole | Efterskole
15572
page-template-default,page,page-id-15572,ajax_fade,page_not_loaded,,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Efterskole

Tænker du på at blive ny elev på Efterskolen?

Kom og vær med til nye positive oplevelser og udfordringer i fællesskab med andre unge.

Er du fyldt 14 år og eller har gået 8 år i skole (Inkl. 0 klasse)?

Har du lyst til at udvikle et godt kammeratskab?

Vil du gerne lære nyt på en praktisk måde?

Har du særlige behov, der skal tackles, så du udvikler selvværd og livsglæde i massevis?

Hvad lærer du?

Idræt: Du dyrker daglig motion, svømning, boldspil, badminton m.m.

Interessefag: E-sport, Rollespil, Køkken og Krea.

Boglige fag: Dansk, Matematik og Engelsk.

Fællesundervisning: Samarbejde & Kommunikation, Førstehjælp, Sund Seksualitet, Samfundsfag, Historie og meget andet.

Hvordan bor du?

Du deler værelse med én elevkammerat og bad med 5 andre.

Rødding Fri Fag- og Efterskole består af Hovedbygning, Multihus og 4 elevfløje.

I hovedbygningen findes 3 køkkener, spisesal, EDB, Minibiograf med storskærm og Wii, klasselokaler, aktivitetsrum, administration, lærerværelse, vagtværelse.

I Multihuset er der keramiklokale, motionsrum, klasselokale og et kæmpestort kreativt lokale. I fritiden er fællesrummene til fri afbenyttelse for alle.

Elevfløjene består af Hus A, B, C og D:

  • Hus A er 9 lejligheder fordelt på et plan bygget i 2003.
  • Hus B er 18 lejligheder fordelt på 2 plan bygget i 2009.
  • Hus C er inddelt i tre etager med lejligheder.
  • Hus D er inddelt i tre etager – værelser renoveret i 2011 + 2013 + 2015
Hverdagen på Rødding Efterskole
Tid Aktivitet
07:00 Godmorgen
07.30 Morgenmad
08.00-09.00 Morgenmotion og bad
09.15 Morgensamling
09.15 Undervisning
10.15 Formiddagskaffe og pause
10.45 Undervisning
12.20 Middagsmad
12.45 Pause og kontaktlærertid
14.30-16.00 Undervisning
16.15 Fællessamling
18.30 Aftensmad
18.50 Fri (undervisning udvalgte onsdage 19.30-21.30)
20.30 Aftenskaffe på skolen (frivillig)
22.00 På elevfløjen – GOD NAT
Skolens regler

Godt at vide for efterskoleelever 2017-18 er under udarbejdelse.

Vejledning og kontaktlærerfunktion

Du har en personlig kontaktlærer, der guider dig under hele skoleopholdet. Der er afsat en fast tid i skemaet til vejledning (se mere under “Indholdsplaner”).

Din kontaktlærer etablerer og plejer kontakt til UU-vejleder / sagsbehandler.