
Morgen
Godmorgen, morgenmad og morgensamling. Bagefter er der morgenmotion, inden undervisningen går i gang.
Rødding Fri Fag- og Efterskole er Danmarks første kombineret fri fagskole og efterskole med et samlet særligt undervisningstilbud.
Din dag følger et skema, uanset om det er hverdag eller weekend. Du ved, hvad der skal ske, og hvornår. Det giver ro. Du har indflydelse på indholdet i netop dit skema.

Godmorgen, morgenmad og morgensamling. Bagefter er der morgenmotion, inden undervisningen går i gang.

Periodefag eller dansk, matematik og engelsk. Midtvejs er der frivillig formiddagsmad eller pause.

Middagsmad, pause og TPV. Fra 14.30 er der idræt, medborgerskab, naturfag, livsduelighed eller valgfag. Eftermiddagskaffe klokken 16.15.

Fri tid og aftensmad klokken 18.30. Mandag til torsdag er der en fælles aktivitet efter aftensmaden. Det er frivilligt, om du vil være med. Aftenkaffe klokken 20.30.

Klokken 22.00 er du på dit værelse, og 22.30 er der ro. Om fredagen er det en time senere.
På efterskolen vælger du ét fag i hver periode. På den måde er du med til at sammensætte dit eget skema ud fra dine interesser. Hver periode varer ca. 6 uger. Og du er med til at forme dit skema.
Er du til Counter Strike og Marvel Rivals? Træn dit aim, overblik, bevægelse og krop. Bliv skarp i spil og stærk i teamwork.
Lær teknik og taktik, mens vi har det sjovt sammen. Her er der plads til alle.
Plant, pluk, duft og smag. Vi finder årstidens lækkerier, som vi sylter, presser, koger og bager.
Skab flotte frisurer, negle og looks. Lær de grundlæggende teknikker, når vi styler, fletter og designer.
I filmen møder du nogle af vores elever. De fortæller om fællesskabet, om hverdagen, og om hvad det betyder for dem at gå her. Se filmen og få et indblik i vores hverdag.
Rødding Fri Fag- og Efterskole er Danmarks første skole med kombineret efterskole og fri fagskole med et samlet særligt undervisningstilbud.
Skolen er en praktisk orienteret, prøvefri skole, der henvender sig til unge med særlige læringsforudsætninger. Du har dog mulighed for at tilvælge afgangsprøve i skriftlig dansk, læseprøve og skriftlig matematik svarende til 9. klasse (FP9).
Skolearbejdet og undervisningen er praksisnær, hvor trivsel kommer i første række. Trivsel er forudsætningen for et godt og kompetent voksenliv. Udgangspunktet er derfor altid den enkelte elevs kompetencer og interesser. Det skaber gode oplevelser, en følelse af succes og mod på at lære nyt.
Efterskolen har plads til ca. 37 elever. Her bor du med en roomie på værelse med adgang til bad, toilet, fællesarealer og tekøkken.
Fagskolen har plads til 40 elever. Her bor du i egen lejlighed med eget bad, toilet og køkken. Vi har enkelte lejligheder til 2 elever, hvor I deler køkken, bad og toilet. På fagskolen har du dog altid dit eget værelse. Her får du bo-undervisning, hvor du lærer at bo selv, handle ind, gøre rent, lægge budget, lave mad, vaske tøj og meget mere.
Du får mulighed for at sammensætte dit forløb. Du kan tage et enkelt eller flere år på efterskolen. Og du kan fortsætte videre på fagskolen eller i et STU-forløb. Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde sig et enkelt eller flere år på STU eller fagskolen. På den måde kan du fortsætte din udvikling på Rødding Fri Fag- og Efterskole i det fællesskab og trygge undervisningsmiljø, du kender.
Vores søn er under opholdet i Rødding blevet mødt med udfordringer tilpasset ham. Nu ser vi en ung mand, der er færdig på skolen, og som har selvtillid og mod på at forfølge nogle drømme, både i forhold til videre uddannelse og egen bolig.
Rødding Fri Fag- og Efterskole har haft en stor betydning for min søns udvikling, særligt når det gælder hans sociale kompetencer. Han er blevet mere åben, selvsikker og bedre til at indgå i fællesskaber. Samtidig har han fået tætte og værdifulde relationer til både kammerater og lærere. Skolen er kendetegnet ved engagerede og meget kompetente lærere, som formår at skabe et trygt og udviklende miljø for de unge. Det er uden tvivl det bedste valg, vi har taget, og vi ser frem til, at han får mulighed for at tage flere år på skolen og udvikle sig endnu mere.
For første gang i sin skoletid blev Jørgen på Rødding Fri Fag- og Efterskole mødt som en ressource, ikke en belastning. Det har givet grobund for et kæmpe løft i både hans faglige og sociale udvikling. Blandt skolens personale mærker man en stolthed, glæde og vilje til at give eleverne de bedste betingelser for at lykkes, både individuelt og som gruppe. For min dreng gør det en kæmpe forskel, at teamet omkring ham tror på ham. De har hjulpet ham med at finde troen på sig selv i trygge rammer, hvor han trives.
På Rødding Fri Fag- og Efterskole er der plads til forskellighed, ro og gode oplevelser i fællesskab med jævnaldrende. Og så er der voksne, du kan regne med. Voksne, der kan lide dig. Voksne, der hjælper og støtter og fejrer dine succeser sammen med dig.
Lige fra starten har vi oplevet en tydelig positiv udvikling. Vores søn er blevet mere udadvendt og nysgerrig, og vi kan klart mærke, at skolens lærere gør en stor indsats for at skabe trygge rammer i hverdagen samt gode muligheder for hans fremtid.
På RFFE er der plads til alle. Min datter startede på skolen uden selvtillid og særligt stort selvværd. På RFFE blev hun mødt af omsorgsfulde, imødekommende, nærværende og engagerede voksne. Hun blev set som den, hun er, og har fået øje og tro på egne kompetencer gennem de næsten 3 år, hun har gået på skolen og afslutter sin STU. Hun har fået tætte venskaber og en ny familie, som har sat et kæmpe aftryk i hende og givet hende mod på fremtiden og voksenlivet.
Lærerne på skolen udviser stor interesse for at lære vores datter at kende. Vi kan mærke en lyst til at støtte hende hen imod hendes drømme og ønsker for livet, naturligvis med afsæt i de ressourcer, som hun har.
Min søn var førhen ofte vred og blev tit ked af det, fordi han havde svært ved at forklare sig. Et ophold i Rødding har hjulpet ham til mere selvtillid, så han giver sig selv tid til at forklare sine tanker og meninger.
Personalet er så gode til at se vores søns styrker, udvikle hans kompetencer og give ham udfordringer uden at kaste ham på dybt vand. Det betyder, at vi nu ser en ung mand med større selvtillid og mod til at kaste sig ud i ting, som han ikke har prøvet før.
Alle, der starter hos os, har været på forbesøg først. Besøget tager ca. 2 timer, og her vil du møde enten forstanderen eller viceforstanderen. Sammen vil I tage en snak om, hvad vi kan tilbyde og hvordan det matcher dine behov. Du får også en rundvisning, hvor du oplever skolen på en helt almindelig hverdag og hilser på ansatte og elever.
Efter forbesøget har I 7 dage til at melde tilbage, om I ønsker en plads.