Design & kreativitet

Du skal lære forskellen på proces- og produktorienteret undervisning. (Ved procesorienteret undervisning skal du turde hvile i den skabende proces, og ved den produktorienterede proces, skal du arbejde mere selvkritisk ift. fremstilling af færdige produkter med evt. salg for øje.)

Du skal arbejde med diverse events, evt. udsmykning af skolen og dens områder, udstillinger, “pop-up” butik, modeopvisning af re-design tøj.

Materialekendskab og teknikker indenfor følgende områder:

  • Keramik: pølse- og pladeteknik, samt dekoration, glasering og brændinger
  • Glas: skæreteknikker, brænding, dekoration, indfarvning, 3D
  • Beton: støbning, støbeforme, bemaling
  • Tekstil: syning på maskine, broderi, re-design, strik, hækling, stoftryk.
  • Papir/lærred: maleri, klassisk tegning, tegneserie, akvarel, foldeteknik (æsker, lysestager o.lign.)
  • Foto: teknikker, motiver, vinkler, lys, farve, opløsning

Se mere under indholdsplaner under bjælken: Det lovpligtige.

Formål med branchefags undervisningen i Design & Kreativ er:

  • At du bliver nysgerrighed, får lyst og evner indenfor det kreative område.
  • At du får en øget viden om arbejdslivet og arbejdsmarkedet.
  • At du bliver bevidst om inddragelse af kreative processer, innovativ tænkning og æstetisk stillingtagen i et fremtidigt arbejdsliv.
  • At du får mulighed for at udtrykke sig gennem et kreativt “sprog”.

Målet er:

  • At du ser dig selv udnytte kompetencer indenfor problemløsning, nytænkning, udvikling og innovativ tænkning på en fremtidig arbejdsplads.
  • At du gennem forskellige materialer, lærer at udtrykke sig skulpturelt, fabulerende, iagttagende og abstrakt.
  • At du opnår sans for opstilling af varer i butik og dekoration af vinduer og tableauer.